San Francisco Cable Cars

San Franciscos sporvogne er et af byens mest charmerende og populære vartegn.

I de stejle gader bumler sporvognene op og ned, og det ene spændende syn afløser det andet for passagerer i og udenpå vognene. Sporvognene kører som kabelbaner, der bliver trukket af store kabler fra centrale steder som Cable Car Barn. Her kan man se de store hjul og maskineriet, der trækker kablerne, som igen trækker vognene på de tilbageværende Cable Car-linjer.

Sporvognenes historie går tilbage til 1869, hvor englænderen Andrew Hallidie oplevede en ulykke med de hestetrukne vogne, som dengang kørte gennem nogle af byens gader. Ulykken kostede fem heste livet, og Hallidie ville gøre noget for at forhindre gentagelser.

I 1873 åbnede Andrew Hallidie den første kabeltrukne sporvognsbane i San Francisco. Det var Clay Street Hill Railroad, og den blev en så stor succes, at der i perioden 1873-1890 blev anlagt 23 cable car-linjer i byen. Efter 1890 startede overgangen til elektriske sporvogne i stedet for kabeltrukne baner, og gennem de følgende årtier blev cable cars nedlagt eller omlagt til elektrisk drift.

I 1906 ramte et stort jordskælv San Francisco, og skælvet og de efterfølgende brande ødelagde det meste af infrastrukturen for byens cable cars. Det muliggjorde en fortsat omlægning til elektrisk drift, men i 1912 var der stadig otte cable car-linjer i drift. Disse linjer kørte ad gader, der var for stejle til elektriske linjer.

Gennem 1920erne og 1930erne blev der udviklet mange nye og forbedrede busser, som kunne køre ad de tilbageværende cable car-linjer, og i 1944 var der kun fem linjer tilbage; to var i offentligt eje og tre i selskabet Cal Cable. I 1947 foreslog San Franciscos borgmester en lukning af byens to linjer, men dette blev nedstemt af en afstemning blandt byens borgere. I 1951 lukkede Cal Cables linjer, som bystyret overtog og derefter genåbnede. Det var dog kun California Street-linjen, der blev bevaret.

Gennem årene blev sporvognslinjerne moderniseret, og der blev også bygget nye vogne i gammel stil som supplement til eksisterende materiel. Det kan man i dag opleve på de tre linjer i drift; Powell/Hyde Line, Powell/Mason Line og California Line. Linjenavnene indikerer gaderne, som vognene kører ad.

Rent teknisk kører cable car-linjerne stadig som i 1800-tallet. Der ligger 3,2 centimeter tykke kabler i gaderne, som bliver trukket med en hastighed på 15,3 kilometer i timen. Kablerne bliver trukket fra et centralt sted, og den såkaldte gripman i vognene åbner og lukker grebet om kablerne for at køre eller stoppe.

Ud over kablerne, der trækker vognene fremad og bremser dem under nedkørsler, har de enkelte cable cars også tre forskellige slags bremser. Der er bremseklodser af metal, bremseblokke af træ og en nødbremse af stål.

Der er forskelle på de enkelte linjer. Powell/Hyde Line og Powell/Mason Line har begge de berømte drejeskiver ved endestationerne. Vognene er disse linjer kan kun køre i én retning, og de skal derfor vendes efter hver tur. Dette sker manuelt og til stor glæde for tilskuere. Vognene på California Line kan køre i begge retninger og skal derfor ikke vendes.

Maskinhuset, hvor nettets kabler trækkes fra, er Cable Car Barn (1201 Mason Street) fra 1907. Det er i dag både en fungerende del af sporvognssystemet og et museum over sporvognenes historie i San Francisco. På museet kan man cable car-systemets historie, gammelt materiel og teknikken bag de populære cable cars.

Adresse: 1201 Mason Street
Web: www.sfcablecar.com
Web: www.cablecarmuseum.org
Geo: Vis vej

2019-01-04T17:17:30+00:00

Leave A Comment